Kunstdage i Pinsen
og
Sommerudstilling i Reersø Galleriet
11. juni – 17. juli 2011
Reersø Galleriet åbner en ny udstilling Pinselørdag den 11. juni 2011.
Sommeren står for døren herude i den gamle landsby Reersø.
Vi har fået kalket , som det hedder sig inden pinse, og alt står vældig smukt i år efter den lange strenge vinter.
I Reersø Galleriet har vi inviteret en ny gæstekunstner fra Kalundborg : Janne Kristensen, som vil vise sine smukke glasarbejder frem.
Helle Kjærulff, Reersø vil vise malerier og akvareller , der skildrer de forskellige årstider i Vestsjælland samt det dyre - og fugleliv, som er så karakteristisk for egnen ved Storebælt!
Udstillingen åbner med en fernisering pinselørdag den 11.juni kl.: 14- 16, hvor man kan få lejlighed til at drøfte de udstillede værker med kunsterne.
Vi håber, at rigtig mange vil lægge deres vej forbi Reersø Galleriet!
Reersø er som sagt værd at gæste…med de gamle gårde, kroen, havnen og ikke mindst de haleløse katte!