De tre Krukker

Keramisk uge i Reersø Galleriet: 1.-7. august 2009 12 -16 alle dage

Velkommen til vores hjemmeside

3 STORE KRUKKER i Reersø Galleriet

Strandvejen 50, Reersø, 4281 Gørlev
D. 1. august til d. 7. august 2009
Åbningstid. Kl. 12 – 16

Keramikudstilling med workshop og salgsudstilling.


Tre keramikere fra Reersø vil lægge kræfterne sammen og dreje nogle store krukker i Reersø Galleriet. Jette Egelund, Hanne Christensen og Hanne Ingversen er alle pottemagere der bruger drejeskiven som dagligt arbejdsredskab. Normalt til at producerer brugs-keramik, men til denne udstilling vil de skabe noget større som kun kan lade sig gøre hvis de er sammen om arbejdet.

Keramikerne sætter en speciel stærk elektrisk drejeskive op, der kan dreje de ca. 80-100 kilo ler som hver krukke kommer til at veje. Der bliver arbejdet på krukkerne fra kl. ca. 12 - 15 hver dag. Publikum kan følge processen, og opleve hvordan formen vokser fra dag til dag. Undervejs vil der være perioder hvor det er nødvendigt at krukkerne tørrer for at blive stive nok til at blive viderebearbejdet.

Når krukken/krukkerne er helt tørre skal de brændes i en stor keramikovn. Denne størrelse keramikovn forefindes desværre ikke på Reersø, så den skal ’udenøs’ for at brændes. Gruppen har i øvrigt i tankerne at benytte en speciel brændingsteknik; ’soda’-brænding der vil give den et helt specielt udtryk.

Keramikerne har allieret sig med en meget erfaren og dygtig pottemager: Jørgen Hansen. Han er indført i Guinness book of records som indehaver af verdensrekorden i at dreje store krukker med denne teknik. Denne krukke står i Sønderborg. I galleriet vil en film blive fremvist løbende, så publikum kan se denne kæmpekrukke blive til, og med lidt held kan man også møde Jørgen Hansen under tilblivelsen af ’Reersø-krukkerne’. Desuden vil der blive vist billeder af de tre keramikeres først fremstilling af en stor krukke.

Resten af galleriets udstillingslokale vil blive fyldt op med brugskeramik, unika, raku pit-fire og skulpturelle krukker. På væggene udsmykker Galleriets ejer: Helle Kjærulf, sine smukke naturmalerier.

Udstillingen har fået støtte fra Kulturgruppen Reersø, og CERAMA.

Tak til:

Helle Kjærulff

Jørgen Hansen

Finn Hansen

Mogens Kræmer